kærlighed

Forfatter, individual- og parterapeut Birgit Weber
Birgit Weber

 Forside

Jeg tror, jeg altid falder
for den forkerte?

Hvilke problemer kan
jeg komme med
?

Jeg har knas i parforholdet

Hvad sker der i terapien?

Kontakt

 ________________


Mine bøger:


Kærlighedens faldgruber

Kærlighed er ikke for kujoner

Find en partner for livet
og bliv en partner for livet

Sig av når du bliver ramt

Interviews

parterapi

Har du knas i parforholdet?

Hvad er kærlighed i et godt parforhold?

Et godt parforhold er en relation, hvor begge parter tager ansvaret for deres eget liv, deres eget velbefindende, samtidig med at de har omsorg for og er optaget af deres partners velbefindende og udvikling.

Mange af os får problemer, fordi der er noget vi har misforstået omkring kærlighed. Vi vil allesammen gerne modtage kærlighed, men er vi selv i stand til at give den? og hvad vil det sige at give sin kærlighed til et andet menneske?

For at man er i stand til at give kærlighed, er det nødvendigt, at man står på sine egne ben, at man er i stand til at bekræfte og støtte sig selv, og at man synes, det er i orden at man er uenige. Mange mennesker føler sig afvist, hvis den anden er uenig. Det kan føles som mangel på kærlighed.

At give kærlighed til et andet menneske er at give sig selv, alt det man som menneske indeholder, sin interesse, sine tanker, sin fantasi, sin sorg, sin glæde, sin vrede, sin seksualitet osv.

Når man er i stand til dette, kan man blive tilfreds i sit parforhold, og i alle mulige andre relationer. Når man føler man har noget at give, føler man sig værdifuld. Derfor får man det godt, både med sig selv og sin partner.

Når par eller enkeltpersoner henvender sig hos mig, handler det ofte om at en eller begge føler sig afvist og såret, fordi partneren ikke har levet op til deres udtalte eller uudtalte forventninger. "Jeg har jo sagt, hvad jeg har brug for", lyder det ofte. Og så må den anden bare se at komme i gang. Problemet er blot, at det bliver man hverken tilfreds eller lykkelig af. Hvis partneren gør det, man beder om, er det mange gange ikke godt nok, så er det noget andet, der er galt.

Det handler om, at man som helt lille ikke er blevet set nok af sine forældre, der har manglet indlevelse, så man har ikke fået en oplevelse af, at det er i orden at have nogle behov. Man forsøger at få det af sin partner, som man ikke fik af sine forældre. Dette kan ikke lade sig gøre, da det er møntet på en helt anden situation i fortiden. Af den grund fortsætter utilfredsheden, selvom partneren forsøger at indfri forventningen.

Hvis man skal have det godt i sit forhold, må man begynde at spørge sig selv - Hvorfor har jeg ikke lyst til at give af mig selv? Hvorfor synes jeg ikke, at det er problematisk at jeg ikke har lyst til at give? eller hvorfor synes jeg ikke at det er problematisk at jeg ikke begærer eller har lyst til min partner? Hvorfor synes jeg ikke det er problematisk at jeg ikke er vild med min partner? Hvis man skal have et godt parforhold eller for den sags skyld andre gode relationer, må man konfrontere sig selv, så man finder ud af hvad grunden er, hvis man ikke vil give af sig selv.

Grunden skal man ofte finde i sin barndom, hvor man i utallige situationer har følt sig afvist, også selv om forældrene ikke har villet afvise.

Mange oplever i nuet, at de er bange for at blive afvist, når de giver af sig selv, de føler, at det de har at give ikke er godt nok, eller deres tanker og følelser er forkerte osv. Man må så i nogle situationer undersøge, hvordan man har lært det. Hvad man synes om, at det man har lært hjemmefra hindrer en i at få sit parforhold til at fungere. Man kan øve sig på forskellige måder. Ved at skrive breve til dem, det drejer sig om - oftest forældrene eller andre nære personer. Brevene kan man tage med til næste time og læse dem op. Man kan også forestille sig at personerne sidder på en stol, og tale til dem direkte, øve sig i at gå tæt på - ind hvor det er ukomfortabelt at være. Det er en meget virkningsfuld metode til at få bearbejdet sine indre konflikter på.

Selvom mange føler, at de sagtens kan reagere, når de får øje på, hvordan deres problemer og konflikter er blevet skabt, er det en uhyre vanskelig proces at komme igennem. Det kræver meget af en, at skabe nye vaner, og man kan forvente at spøgelserne dukker op i nye forklædninger, så det er vigtigt, at man bliver bevidst om, at man kan misforstå hinanden. Man kan derfor i perioder have brug for fortsat terapeutisk støtte indtil man er tilfreds.